Der er fuldt hus, når vi alle er her. Heldigvis var vi tre voksne for Jimmy var kommet til Virum for at holde weekend. Det var ellers ikke meningen, for Thula skulle have været i vandet mandag. Det er udskudt en uge, så næste weekend bliver så kortere end oprindelig planlagt. Pyt skidt - det var DEJLIGT at han var her. Syns vi alle sammen - særligt de store drenge lagde beslag på ham og det blev til mange spil magic. Han er en hård nød at knække, ham Jimmy, og til sidst rottede de sig sammen for at tæve ham. 3 mod 1.Midt i det hele kom Morten og Mikkel forbi. Morten skulle låne min bil, så de kunne flytte Mikkels akvarie. Morten har en motorcykel som Mikkel sidder bagpå...det kriblede noget i Jimmy, der drømmer om at få sin egen motorcykel igen, og det lykkedes da også at få Morten til selv at spørge om han ville ha' en tur. Det ville han gerne...og siden har han ikke talt om andet. De er jo billige i Tyskland...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar