lørdag den 8. marts 2008

DUKA svøm

I dag var så dagen, hvor Kristian og Emil fik deres stævnedebut. Til det lokale DUKA svøm, hvor de var tilmeldt i 50 m. fri og hhv. 50 m ryg og 50 m bryst.

Det var et par meget forventingsfulde og opmærksomme drenge, der fulde af selvtillid sluttede sig til de 60-70 andre lokale svømmebørn, der fra bassinets kant fulgte svømmerne i vandet. I Løb 12, 2. heat på bane 4 skulle Emil svømme sine 50 m. fri. Brillerne sad som de skulle og opmærksomheden var rettet mod dommerens startskud. Flot hovedspring og afsted det gik...

50 m er meget meget meget langt, når man ikke har prøvet det før - Emil kæmpede som besat. Og var vist mere end almindleigt glad for, at man kunne tage tovet lidt til hjælp de sidste 12-15 m. Og det var da en træt Emil, der puttede sig efter løbet og meddelte, at han altså ikke var klar til et løb mere.

3 heat senere var Kristian på plads på bane 4's startskammel. På hovedet i vandet da startskuddet lød og meget flot crwlstil de første 25 m. Også Kristian måtte erkende at 2 baner er langt - især når man spurter alt hvad rammer og tøj kan holde de første 25. Glad og tilfreds i mål konstaterede han dog også at 1 løb vist var nok til ham...

Således klogere på hvad det vil sige at være til stævne, er vi spændte på, hvordan de fremtidige svømmetræninger bliver. Men Emil glæder sig i hvert fald til han skal til hip-hop i starten af maj =0)

Ingen kommentarer: