søndag den 20. april 2008

Den nye legeplads....

...alias skaterbanen i Fælledparken...
beliggende 800 m fra vores nye hus i Berggreensgade og god for mange timers underholdning for seje skatere (og rulleskøjteløber og børn på løbehjul og bmx'er). I dag blev det til 2 af slagsen (timer altså), hvor Kristian og Emil i den grad gav den gas ned af ramperne og viste, at de faktisk mestre boards'ne ret godt! Lidt knubs og styrt blev det da til, men der var ingen slinger og de var hurtigt tilbage på sporet.

Besøget på skaterbanen kom efter vi havde drukket kaffe med Sælger-Sofie i Berggreensgade 8. Det var alletiders besøg, der dels gav drengene en chance for at opleve huset og de var rigtig positive og snakkende og guffede i sig af chokolader og småkager. Og dels gav det Jimmy og mig en chance for reelt at bedømme, hvad der skal laves, når vi flytter ind. Og hertil er der kun een ting at sige: næsten ingenting. Vi skal selvfølgelig lige male - men den store istandsættelse er der slet slet ikke tale om. Gangen trænger til en kærlig hånd. Og badeværelset. Men ikke noget stort og resten er faktisk indflytningsklart.

Så vi havde også et par herlige timer på skaterbanen. Godt tilfredse med weekenden i det hele taget - for den har bare været FANTASTISK!

Ingen kommentarer: