Endelig, endelig, endelig er der så meget energi hos børn og voksne i huset, at der både har været plads til legekammerater og oplevelser. Godt nok sprang vi svømningen over i går - mod lovning på en tur i Frederiksberg svømmehal når snotnæserne er væk - der har de nemlig en vandrutchebane på 105 meter.
Tilgengæld var vi på Østerbro og spise frokost på en lille hyggelig café i komponistkvarteret. SUPER hyggeligt med god mad, tegninger på bordet og gratis postkort, der blev skrevet på og for Emils vedkommende sendt hjem til 1.B. Så nu er vi spændt på, hvornår de får det!
Efter Østerbro kørte vi til Toys, for det er jo snart fastelavn, så der skulle lige shoppes nye fastelavnskostumer. Emil har længe vist, at han altså skulle være Harry Potter. Så han skulle bare have en quidditch-kost (der efterfølgende er døbt Nimbus 2000) - og så skal vi ha' styr på en troldmandskappe. Vi købte også sort hårfarve, for Harrys hår er jo sort. Brillerne er et par af mine gamle...Kristian forelskede sig først i et StarWars kostume, men da han blev nægtet et lyssværd til 270 kr. ombestemte han sig til Jack Sparrow fra Pirates of the Carribean. Det er faktisk et rigtig flot kostume.
Vi skal holde fastelavn på Fyn igen i år - er invieteret til børne-indflytter-fastelavns-fest hos Mads, Casper og Rasmus. Vi tager afsted med toget lørdag og kommer hjem igen søndag. Mere herom om en uges tid...
I dag søndag fik vi besøg af Thomas fra Emils klasse. Der var virkelig dømt god leg med lego, Magic kort og det gode gamle Sigurd Spil. Kl. 14 gik turen til Nationalmuseet, hvor ungerne fik en på opleveren sammen med Thomas familie. De havde virkelig en god eftermiddag og vi aftalte under aftensmaden, at vi vil dyrke de københavnske museer (som jo er gratis) meget mere! Eftermiddagen sluttede med is i lufthavnen, da Jimmy skulle retur til Tyskland - men han kommer igen på lørdag =0)
søndag den 20. januar 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar