Græskarmænd

Noget af det, vi elsker aller mest af ved efteråret, er de tændte stearinlys, vi har morgen, middag og aften. Ud og inde. I lygter og udhulede græskar. Lige nu er det jo højsæson for det sidste og Gyvelholm 1 har nu også fået deres egen lille græskarfamilie.

Vi havde fire græskar - to store og to små - med hjem fra Fyn. Kristian og Emil gik ombord i hvert sit store græskar under højlydt fnisen og bastante udbrud om, hvor klamt det var at stikke hænderne ned i græskaret for at flå indmad og kerner ud. Men udhulede det blev de, og efterhånden som tingene skred frem, fik de sørme også hver deres personlighed.

Tre af græskarene nåede at blive navngivet: Det første navn var til et lille græskarhoved med glade øjne og spidse tænder - det blev døbt Kirsten. De to store græskarhoveder fik navnene Søren og Jørgen - det første fik ovenikøbet tilnavnet sure (Søren), men det var vist fordi, at munden var sur med masser af hugtænder =0) Hvorfor det sidste græskar ikke blev navngivet må stå hen i det uvisse. Men det er også et fint lille et med en glad mund =0)

Græskarerne (u)hygger nu med lys på terrasserne. Ungerne glæder sig helt vildt til Halloween - selvom vi stadig ikke helt har fundet ud af, hvad det egentlig er, vi fejrer. For to år siden - da vi lige var flyttet til Gyvelholm - havde nogle af naboerne arrangeret en lokal Halloween happening, hvor ungerne var velkomne til at ringe på og tricke or treate (eller råbe chokolade eller ballade), når der bliver åbnet.

Flere af naboerne havde gjort rigtig rigtig meget ud af udsmykningerne med edderkopper og edderkoppespind, masser af græskar og lys, hekse og flagermus osv. Og rigtig mange havde små slikting klar til ungerne, der kom hjem med den største slikpose, de nogle sinde havde set - lur mig om det ikke er derfor, at de er elle vilde for at komme til Halloween igen (...centrale kilder fortæller, at noget er under opsejling, så ungerne bliver ikke skuffede)