Chokolade eller ballade

Hold op de har glædet sig til Halloween - for når man er 7 år er det altså temmelig sejt at kunne klæde sig ud med masker, slag og sværd og gå rundt i mørket og ringe på dørklokkerne og tikke om chokolade/"true" med ballade (har desværre ingen billeder. Kamera var dødt på batteri og mobiltelefonen havde ik mere hukommelse. Flot...)

Jeg har ikke helt forstået fidusen og har også svært ved at tage denne nye tradition til mig. Men omvendt er det også svært at holde den på afstand, når flere hold klassekammerater kommer og ringer på vores dør.

Så vi var klar med slik til de skeletter og djævle og spøgelser og hekse, der ringede på vores dør. Og græskarmændende lyste stemningsfuldt i vores mørke havegang (lampen er gået i stykker...)

Selvom vi egentlig havde aftalt med naboerne og naboernes unger, at showet på Gyvelholm ville starte kl. 18.45, så blev Kristian og Emil nødt til at smug-starte med et par besøg hos nogle af klassekammeraterne før vi spiste. Aldrig er aftensmaden blevet slugt så hurtigt. Og aldrig er ungerne fløjet så hurtigt fra bordet. Telefonen ringede og væk var de - uden at have taget ud af bordet (som ellers er deres faste tjans) og kun iført halvdelen af udklædningen. Fandt dem i bunden af parkeringspladsen, hvor de allerede var i gang med at ringe på hos naboerne...

De indviligede dog i at komme med tilbage (som om de havde et valg...) og følges med Anna og Andreas og Christian. ½ time senere var slikskålene fyldt til randen og ungerne var kiste-glade. De er allerede begyndt at glæde sig til næste år, hvor de ønsker sig et skelet-kostume...