Chokolade eller ballade

Hold op de har glædet sig til Halloween - for når man er 7 år er det altså temmelig sejt at kunne klæde sig ud med masker, slag og sværd og gå rundt i mørket og ringe på dørklokkerne og tikke om chokolade/"true" med ballade (har desværre ingen billeder. Kamera var dødt på batteri og mobiltelefonen havde ik mere hukommelse. Flot...)

Jeg har ikke helt forstået fidusen og har også svært ved at tage denne nye tradition til mig. Men omvendt er det også svært at holde den på afstand, når flere hold klassekammerater kommer og ringer på vores dør.

Så vi var klar med slik til de skeletter og djævle og spøgelser og hekse, der ringede på vores dør. Og græskarmændende lyste stemningsfuldt i vores mørke havegang (lampen er gået i stykker...)

Selvom vi egentlig havde aftalt med naboerne og naboernes unger, at showet på Gyvelholm ville starte kl. 18.45, så blev Kristian og Emil nødt til at smug-starte med et par besøg hos nogle af klassekammeraterne før vi spiste. Aldrig er aftensmaden blevet slugt så hurtigt. Og aldrig er ungerne fløjet så hurtigt fra bordet. Telefonen ringede og væk var de - uden at have taget ud af bordet (som ellers er deres faste tjans) og kun iført halvdelen af udklædningen. Fandt dem i bunden af parkeringspladsen, hvor de allerede var i gang med at ringe på hos naboerne...

De indviligede dog i at komme med tilbage (som om de havde et valg...) og følges med Anna og Andreas og Christian. ½ time senere var slikskålene fyldt til randen og ungerne var kiste-glade. De er allerede begyndt at glæde sig til næste år, hvor de ønsker sig et skelet-kostume...

Græskarmænd

Noget af det, vi elsker aller mest af ved efteråret, er de tændte stearinlys, vi har morgen, middag og aften. Ud og inde. I lygter og udhulede græskar. Lige nu er det jo højsæson for det sidste og Gyvelholm 1 har nu også fået deres egen lille græskarfamilie.

Vi havde fire græskar - to store og to små - med hjem fra Fyn. Kristian og Emil gik ombord i hvert sit store græskar under højlydt fnisen og bastante udbrud om, hvor klamt det var at stikke hænderne ned i græskaret for at flå indmad og kerner ud. Men udhulede det blev de, og efterhånden som tingene skred frem, fik de sørme også hver deres personlighed.

Tre af græskarene nåede at blive navngivet: Det første navn var til et lille græskarhoved med glade øjne og spidse tænder - det blev døbt Kirsten. De to store græskarhoveder fik navnene Søren og Jørgen - det første fik ovenikøbet tilnavnet sure (Søren), men det var vist fordi, at munden var sur med masser af hugtænder =0) Hvorfor det sidste græskar ikke blev navngivet må stå hen i det uvisse. Men det er også et fint lille et med en glad mund =0)

Græskarerne (u)hygger nu med lys på terrasserne. Ungerne glæder sig helt vildt til Halloween - selvom vi stadig ikke helt har fundet ud af, hvad det egentlig er, vi fejrer. For to år siden - da vi lige var flyttet til Gyvelholm - havde nogle af naboerne arrangeret en lokal Halloween happening, hvor ungerne var velkomne til at ringe på og tricke or treate (eller råbe chokolade eller ballade), når der bliver åbnet.

Flere af naboerne havde gjort rigtig rigtig meget ud af udsmykningerne med edderkopper og edderkoppespind, masser af græskar og lys, hekse og flagermus osv. Og rigtig mange havde små slikting klar til ungerne, der kom hjem med den største slikpose, de nogle sinde havde set - lur mig om det ikke er derfor, at de er elle vilde for at komme til Halloween igen (...centrale kilder fortæller, at noget er under opsejling, så ungerne bliver ikke skuffede)

Beretning fra Røde Mølle

For 7. år i træk har Geschwester Petersen netop haft samlet tropperne til familietræf på Røde Mølle (ja, ja - der var et år vi var på Arresøhus, men det var slet ikke det samme...).

Opskriften er velkendt: Vi mødes fredag eftermiddag (nogle tidligere end andre alt afhængigt hvorfra i landet, man kommer - og ja, der var kø hele vejen fra Sjælland, så det tog en krig at komme frem) til et par øl i Slyngelstuen, holder en mere eller mindre seriøs generalforsamling, hvor formanden (der jo altså er en qvinde) afholder beretning og får håbløs hjælp fra et par stakler i forsamlingen og ender med at blive genvalgt. Så råber vi hurra og kaster os over lækkerier fra køkkenet...

Alt imens de voksne snik-snakker og på generalforsamlingen fortæller om året, der gik og gak, indtager ungerne (læs: 7 drenge i alderen 3 til 13) dagligstuen, der hurtigt omdannes til biograf og spillebule - når de da ikke lige farer rundt i det store hus og leger vinkeskjul eller en-to-tre-krone-for-mig. Der er med andre ord dømt Hygge (med stort H!!!) - vi ser dem stort set ikke al den tid, vi er på selve Røde Mølle.

Det meste af fredagen er helt, som det plejer - lige indtil kl. 00.30, hvor Jimmy melder sin ankomst efter en lang arbejdsdag på Thula og en lang køretur fra Bremen. De fleste var stadig oppe - for de var alligevel for nysgerrige til at gå i seng. Men o-ve-o-skræk et syn, der møder ham i spisesalen =0) Det skal ikke beskrives her - men det var vist ikke helt nemt, at ankomme så sent...

Lørdag formiddag var tiltænkt en fællestur til Valdemar Slots nyanlagte minigolfanlæg. Med madpakker og det hele, men desværre var der gået skuddermudder i kommunikationen, så der var lukket selvom vi havde fået information om, at der skulle være åbent. Øv.

En tur på stranden med smutsten og flintesten er altid en sikker vinder. Men vi kørte nu alligevel hurtigt tilbage til Røde Mølle, hvor ungerne fortsatte med vinkeskjul og en-to-tre-krone-for-mig, samtidig med at der udviklede sig drabelige kampe på græsset, hvor kønnene kæmpede for kongen i midten. Qvinderne kæmpede bravt - ingen tvivl om, at vi kun tabte fordi Jette havde en forkert benstilling...

Vi var nogle der havde taget drager med - men vinden kom først, da vi sagde farvel på gårdspladsen søndag formiddag. Ligeså trætte og matte og mætte som vi plejer at være. Den lille grå Peugeot var ikke noget mange meter ned af jordvejen, før Emil konstaterede, at de ville være 8 år næste gang vi mødtes på Røde Mølle. Og da vi kom hjem spurgte Kristian forhåbningsfuldt, hvornår vi kunne holde "Røde Mølle" på Gyvelholm...så de har vist hygget sig, de to krudtugler!

Virum - Bremen t/r

Sejlssæsonen er nået til vejs ende og hele vinteren skal Thula ligge på værft i Bremen. Siden midten af august har båden ligget i Flensborg, og på den sidste tur for et par uger siden, blev den sejlet fra Flensborg til Kiel. Så Kiel var udgangspunktet for den sidste afleveringstur i år, der samtidig var min sejlerdebut (- hvis vi altså ser bort fra flere ture med Kirsten og Søren for mange år tilbage).


Forventningerne var kæmpe store - men de var blandet med en god portion ydmyghed og en lille portion bekymring. For tænk nu hvis jeg blev mega søsyg. Eller slet ikke fattede, hvad der foregik omkring mig...Der gik nu ikke mange minutter før jeg var solgt - det var så fedt at være ombord.

Afleveringsgasterne Jürge & Jytte + Julia & Simon havde styr på opgaverne under kyndig kommando fra kaptajnen, så det meste af tiden kunne jeg lytte, lære, observere, nyde og være super cool...men hjalp da med en fender i ny og næ, trak i diverse reb, når vi skulle lægge til og fra - og i spileren, da det ene sejl skulle sættes på 3. dagen...(også delte vi i øvrigt køkkentjanserne imellem os)
Dag nr. 1 gik fra Kiel til Brünsburg (tror jeg nok, at det hed) gennem kielerkanalen. Scenen var sat med klar blå himmel, strålende sol og fantastiske farver på træerne på begge sider, så det blev den smukkeste tur i det dejlige efterårsvejr. Thula sejlede ligeså stille afsted for motor, så vi kunne ikke gøre andet end at nyde det med høj musik i cockpittet.
Eftermiddagen var kun lige begyndt, da vi nåede Brünsburg, så der var masser af tid til at flere af os kunne komme en tur i masten. Jimmy steg helt til tops - jeg kom nok halvvejs. Det var nok til en start =0) så må vi se om modet rækker til toppen næste gang.

På dag nr. 2 rundede vi Nordsøen - men vejret var stadig mildt og roligt og de erfarne sejlere fortalte, at de aldrig har set Nordsøen så roligt. Jeg har altså stadig en bølge eller to til gode. Motoren var på igen - ellers var vi vist ikke kommet nogle vegne. Bremerhaven var endedestinationen på denne dag og tilbage var så blot at sejle op af Elben til Bremen.

Dvs. bare og bare...vi prioriterede at sove søndagslænge og sejlede derfor mod tidevandet hele vejen. Så dag 3 varede bare lidt længere, hvilket jo slet ikke gjorde noget for nogen af os. Vi fik sejlet med sejl i 1 times tid - så døde vinden igen. Men det var fedt lige at opleve.

Tidevandet havde endnu ikke vendt, da vi nåede Bremen, så vi lå i skumringen og ventede en times tid, før vi kunne sejle den sidste lille bid vej op af endnu en flod (jeg har glemt navnet på) til værftet. Her et billede af Jimmy med Bremen i baggrunden...

Mandag - som var bonusferiedag - gik med klargøring af båden og det var sent, rigtig sent, da vi landede i Virum efter en fuldstændig fantastisk efterårsweekend på vandet...

Sidste fælles feriedag

Onsdag var vores sidste dag sammen i efterårsferien - Kristian og Emil skulle med Henrik og Maria til Ålborg og Christina skulle sejle med Jimmy og Thula fra Kiel til Bremen.

Vi dømte formiddagen til slappedag - dels pga det småhektiske program dagene før (og efter). Og dels pga øs-pøs-regnvejr. Og hvad er bedre end elektronik på en slappedag? - Intet er bedre ville Kristian og Emil sige. Vi andre kunne måske godt nævne et par ting, vi hellere ville ;o)

Elektronik-hitteren på denne regnvåde onsdag var Harry Potter og Flammernes pokal på PS2. Det er blevet noget sjovere at spille Harry Potter at vi er begyndt at læse bøgerne og nu kender Harry Potter, Ron Weasley og Hermione Granger (og alle de andre fra Hogwardts).

Vi blev færdige med 1'eren netop på denne regnfulde onsdag og er nu godt inde i 2'eren. Heldigvis er der mange, mange, mange sider endnu. Kristian og jeg fandt f.eks. ud af at bind nr. 6 er på 922 sider hvilket jo egentlig er 3 bøger samlet i een...

Kl. 15.30 gik turen til Frederiksdalsvej for børnene mens de voksne satte kursen mod Tyskland...

Ridderturnering

Efterårsferien bød også på et besøg på Tøjhusmuseet, der var omdannet til middelaldermarked med en arena, hvor de røde og de sorte riddere skulle kæmpe om et eller andet, jeg ik lige kan huske. Vi var der sammen med Pernille og hendes unger Cecilie og Mikkel. De havde aldrig været derinde før og især Mikkel var meget optaget og engageret...

Det er en vildt imponerende opsætning med masser af aktører og rekvisitter (alt fra heste til sabler og æbler og kålhoveder), der lever sig fuldstændig ind i fortællingen og samtidig får samtlige tilskuer til at huje og klappe og råbe og skrige og trampe i tribunegulvet, når de hepper på deres eget hold og buer af modstanderen (red: tilskuerne deles i to, der holder med hvert sit hold), når der kæmpes til hest og til fods med lanser og sværd og andre drabelige våben.

Helt som vanligt vandt de sorte. Øv. For vi heppede på de røde. Men skuffelsen forsvandt på McD hvor cola og is blev slugt af sultne unger. Egentlig var de blevet lovet pandekager på middelaldermarkedet, men køen var enorm og priserne fuldstænidg overskruede. Så pandekagerne fik vi til dessert i stedet for - sammen med Jimmy, der i mellemtiden var kommet kørende fra Flensborg.

Tvillebrunch & Tivoli

Kristian og Emil var kun 4 uger, da vi første gang mødtes i tvillegruppen med 2 andre sæt tvillinger: Amalie & Sebastian (& Charlotte) samt Maria & Jesper (& Dorte).

Siden starten af 2001 har vi mødtes i tvillingegruppen ca. hver sjette uge og det er tydeligt at mærke at de seks meget jævnaldrende unger har en helt særlig tilknytning til hinanden. Pludselig er kønsgrænserne forsvundet og der leges lystigt piger og drenge imellem, hvilket vist ikke forekommer lige ofte for de seks unger. Det er vist kun Emil, der har pigevenner, han jævntligt har legeaftaler med.

Søndag var det tid til en gang tvillebrunch på Gyvelholm i bedste sammenskudsstil. Og der blev guffet og leget og sludret i timevis - lige indtil vi (Kristian, Emil, Christina) måtte haste til S-toget, der skulle bringe os til hovedbanegården, hvor mormor og bedstefar ventede med guldkortet til Tivoli, hvor aftenen skulle tilbringes.

Der var simpelt hen så fint i derinde i Tivoli med tonsvis af græskarhoveder, lygtemænd, høballere, heksekustymer og mennesker. Men selvom der var manne mennesker, var det nu fint at komme til forlystelserne, så vi kunne få brugt vores turpas godt og grundigt. De fedeste var helt klart, at vi kørte 5 gange i rutchebanen i træk uden at stå i kø mere end højst et par minutter.

Det var et par trætte drenge, der efter 3-4 timer igen satte sig i S-toget, men heldigvis ventede en stille mandag, der "kun" bød på legeaftaler om formiddagen og en tur til klipperen om eftermiddagen. Resten af dagen var reserveret til nattøj, hygge, elektronik...

Ny rekord (og to gaver)

Måske giver overskriften associationer til sportslige præstationer...og rekorden har da også en lille smule med sport at gøre, da den blev sat ifm. lørdagens svømmetræning. Fordi det var sidste gang inden efterårsferien var der dømt fri leg. YES - det var lige noget rødderne kunne bruge. Det havde været den bedste svømmetræning til dato...Også for moderen, der havde sludret med en gammel svømmeveninde. Det er jo altid hyggeligt...

Men men men...moderens tålmodigheden og humør blev sat på en alvorlig prøve, da de kære unger efter svømning skulle klæde om. De er jo nogle store drenge nu så no way, at de skal klæde om i pigernes omklædningsrum. Og det er for så vidt også fint og godt og rigtigt at de klare sig selv, hvis de ikke lige var fordi, at minutterne blev til et kvarter, der blev til en halv time, der blev til EN TIME. Jep, der gik fanme mere end en time, før to 7 årige meget rene drenge kom ud til deres ventende mor. Og det er ny rekord!!!

(- jeg skylder at sige at humøret steg gevaldigt, da vi kom hjem og konstaterede, at der udenfor døren lå en lille æske med lækre chokolader og stod en kæmpe buket røde roser sendt fra Flensborg...tak Jimmy, du reddede min lørdag!)

Skolernes motionsdag

Fredagen før efterårsferien er udråbt til skolernes motionsdag. Også på Virum Skole. Dagen startede i musiklokalet med morgensang og en opmuntring (- eller opsang?!) fra Torben (skoleinspektør) om at alle forældre skyndte sig hjem og klædte om for vi var da velkomne til at deltage...jo tak...men nej tak.

Som sidste år skulle de små klasser løbe en rundstrækning på 1 km ved Furesøen. Kristian tog turen 3 gange mens Emil nuppede en runde ekstra. Måske den foranstående ferie var gulerodden, der fik gang i de små ben. I hvert fald havde der været nedtælling i ugevis og hver morgen er startet med spørgsmålet "har vi fri i dag". Denne fredag var svaret - ja, når kl. er to.

Kastanjedyr

700 meter fra vores lille hus på Gyvelholm ligger Kaningården og en offentligt tilgængelig park med de største kastanjetræer, man kan tænke sig. Og det er efterhånden blevet en tradition, at vi om efteråret slentrer afsted for at fylde lommerne med de små brune glatte kastanjer.

De tidligere år er de hundredevis af kastanjer havnet i fine kurve til pynt på terrassen og foran hoveddøren. Men således ikke i år...for i år blev et stk. boremaskine fundet frem og så blev der ellers boret huller og fremstillet kastanjedyr, racerbiler, huse og andre kreative kastanjekreationer...

Men heldigvis var der - selv efter en storstilede produktion - masser af kastanjer tilbage. Og de ligger nu og pynter i en kurv på terrassen =0)

Jimmy & Thula & Legoland

Jimmy - det er mors kæreste.

Thula - det er båden, han sejler.

Sidste weekend i september kørte vi alle 4 til Flensborg, hvor Thula har ligget siden midten af august. Rødderne skulle lige nå at se - og sove på - båden inden den skal på værft over vinteren. Super hyggeligt, selvom det startede temmelig kritisk, da vandstanden var forhøjet 1½ meter, da vi kom til Flensborg. Det gav lige Jimmy noget arbejde med at få sat fenderne ordenligt og tjekket op på båden i det hele taget.

Kristian og Emil lagde ik lige mærke til det kritiske situationen. Der var Disney i fjernsynet, som de så i "dukketeateret". Bagefter var der dømt pizza, vild med dans og fredagsslik. Var der nogen, der sagde råhygge?

Lørdag morgen gik turen fra Flensborg til Legoland - paradis for 7-årige. Skidt pyt med at det småregnede (- og på visse tidspunkter stod ned i tove) og var koldt. Det lagde vi slet ikke mærke til, da der bare var meget der skulle ses, prøves, opleves, spises...

Legoracers var den sejeste rutchebane med lodret fald fra start. Jep, vi skreg af vores lungers fulde kraft. Og bionicle-armen var super cool, da man selv kunne programmere sin robot til de sejeste moves, hvor vi blev svinget rundt og hængte på hovedet og alt muligt. WOW!

Men der var også 4D filmen og slukning af ildebrand og diverse hæsblæsende vandrutchebaner...

Men køreskolen overgik nok det vildeste, de nogle sinde har prøvet. Ikke fordi det var farligt - mere fordi det var super spændende at være på køreskole og lære om trafikken og så ovenikøbet få en legobil, man selv styrer.

Koncentrationen stod malet i ansigterne på rødderne - sammen med verdens største smil fra øre til mund. Og stoltheden var slet ikke til at tage fejl af, da de kom ud med hvert sigt kørekort - uden klip!!! (- een af de store drenge fik to klip i sit kørekort for hasarderet kørsel...)

Tilbage i Flensborg nuppede vi lige en nat mere på Thula før vi vendte snuderne hjem mod Virum igen...