Allerede mandag, da vi kom hjem, havde Nissen Nille gemt sig. Vi fandt ham øverst på et af køkkenskabene med et nyt julebrev. Han skrev, at han havde glædet sig til Kristian og Emil kom hjem og at rødderne blev nødt til at hjælpe med at pynte op på Gyvelholm, for der var ærlig talt ikke særlig julet.
Først var der lidt skuffelse over, at det var en juleopgave - og ikke bare en gave. Men vi kastede os alligevel over julestadsen og der blev rigtig fint på drengenes værelse. Men hvor er adventskransen. Og kalenderlyset. Hmm - det er vist en en om'er ...Heldigvis har de julet igennem på skolen. Mandag var officiel klippe-klistre dag for 0-6 klasse, så der er pyntet i klasselokalerne og på gangene. Det er rigtig hyggeligt!
Men en søvnig Kristian spottede ham nu hurtigt på hylden i hjørnet af soveværelset. Og sørme om han ikke havde en gave med. En gave pakket ind i guldpapir. Det blev selvfølgelig flået af og inde i pakken lå den sprit-nye cd med Nicolai. Sejt. Cool. Fedt. Super. Så der var ny musik på ghetto'en fra morgenstunden og jeg tør vist godt love, at der er basis for nye yndlingssange.
Gad vide hvad Nissen Nille finder på i morgen.
Måske han bliver glad, hvis vi sætter risengrød ud til ham. Vi skal i hvert fald ha' risengrød til aftensmad...
Gad vide hvad Nissen Nille finder på i morgen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar