Hej!
Vores blog har skiftet navn til berggreensgade.blogspot.com hvor vi vil genoptage skriveriet om oplevelser, tanker og små historie fra vores liv...
Kærlig hilsen
Kristian, Emil, Jimmy og Christina
lørdag den 2. august 2008
onsdag den 21. maj 2008
De muntre musikanter
Ja, det er så rødderne og Simon og Nanna, som vi har haft besøg af i dag. Simon kom slæbende med en kasse med lego for de tre drenge skulle lave en 2'er til deres legofilm. Og det fik de da også gjort - de brugte faktisk flere timer på at stille op og tage billeder og bygge til og hvad de ellers gjorde (mens Nanna og jeg lavede romkugler på bedste kernesunde manér, Caroline slappede med et par bøger og Jimmy var nede og købe en macbook...)
Efter lækker aftensmad fandt de tossede unger ud af, at de ville ud og tjene penge ved at stå og spille musik ved vejen. Hmm...fint nok. Så med BR plastic instrumenter og en sko til pengene stillede de op og begyndte at spille. Efter kort tid kom de dog tilbage for at lave et skilt, hvorpå der skulle stå "Støt de muntre musikanter" i håbet om, at det ville øge indtjeningen. Hmm...fint nok. Men kort tid efter kom de endnu engang igen for at hente en hat - der skulle jo være noget ordenligt at smide pengene i. Afsted igen.
Denne gang gik der lang tid, hvor vi ikke hørte og så dem, så Caroline, Jimmy og jeg kom til at tale om, om de mon var ved at stemme dørklokker her i Gyvelholm. Og ganske rigtigt. Efter et godt stykke tid kom de løbende med hatten fuld af penge. 72,25 var det blevet til - penge der blev fordelt til de svært stolte og tilfredse musikanter...
Gad vide hvad naboerne mon har tænkt?! De fleste havde vist grinet og syntes de så søde ud. Et enkelt sted blev de tysset på, da baby skulle til at sove. Og et andet sted havde en gammel dame taget billeder af dem...Gad vide hvad det næste er, de finder på?!
Efter lækker aftensmad fandt de tossede unger ud af, at de ville ud og tjene penge ved at stå og spille musik ved vejen. Hmm...fint nok. Så med BR plastic instrumenter og en sko til pengene stillede de op og begyndte at spille. Efter kort tid kom de dog tilbage for at lave et skilt, hvorpå der skulle stå "Støt de muntre musikanter" i håbet om, at det ville øge indtjeningen. Hmm...fint nok. Men kort tid efter kom de endnu engang igen for at hente en hat - der skulle jo være noget ordenligt at smide pengene i. Afsted igen.
Denne gang gik der lang tid, hvor vi ikke hørte og så dem, så Caroline, Jimmy og jeg kom til at tale om, om de mon var ved at stemme dørklokker her i Gyvelholm. Og ganske rigtigt. Efter et godt stykke tid kom de løbende med hatten fuld af penge. 72,25 var det blevet til - penge der blev fordelt til de svært stolte og tilfredse musikanter...
Gad vide hvad naboerne mon har tænkt?! De fleste havde vist grinet og syntes de så søde ud. Et enkelt sted blev de tysset på, da baby skulle til at sove. Og et andet sted havde en gammel dame taget billeder af dem...Gad vide hvad det næste er, de finder på?!
Der er noget galt i Danmark...
...Dybbøl Mølle maler helt af helvede til...
Eller?! Den maler vist ikke ret meget mere, men flot så den ud, som den lå der og tronede i bakkerne. Vi så den badet i aftensol fra havnefronten i Sønderborg (altså Flensborg Fjord - har jeg lige lært at vandet hedder) efter at have været i biografen og se "Flammen og Citronen".
Først var vi faktisk lidt i tvivl om det var Dybbøl Mølle. Vi vidste da godt at den lå i området, men ikke helt præcist hvor. Men så kørte vi da bare op og kiggede og pludselig befandt vi os midt i et stykke danmarkshistorie. Sejt!
søndag den 11. maj 2008
Kvindebevægelse
Kvindebevægelse - eller kvinder i bevægelse?
Tja, det er vel nærmest 2 sider af sammen sag. I hvert fald i dag hvor 6.000 kvinder havde valgt at bruge noget af dagen på at løbe Iforms Kvindeløb på Frederiksberg. Og iblandt de 6.000 kvinder var Caroline og jeg.
Jeg var ellers noget skeptisk. Især pga formen, der slet ikke kan måle sig mod tidligere års løbeform. Jeg har ikke løbet ret meget det sidste 3/4 år, men er dog kommet lidt i gang indenfor den sidste måneds tid. Så jeg vidste godt, at jeg sagtens kunne gennemføre. Men tiden...hvad skulle der mon blive af den?
Skeptismen blev yderligere forstærket af det varme vejr for jeg synes bare, at det er SÅ hårdt at løbe i varmen. Og der har sikkert været flere undskyldninger. Så det var godt, at vi skulle afsted med Caroline og hendes børn - og med Steffen, der skulle passe de 4 unger, mens vi pustende og støndende og trampende bevægede os rundt på gader og stræder på Frederiksberg.
Og det skulle jo selvfølgelig vise sig, at det blev alle tiders dag. Totalt god stemning. Totalt mange mennesker. Totalt søde børn. Og totalt tilfredsstillende resultat, der godt nok var 3½ minut langsommere end sidste år ved samme tid. Men hvad gør det?!
Steffen havde slået sig ned i Frederiksberg Have med unger og tæppe og diverse ting til at putte i munden og efter en halv times tid (godt og vel) smækkede Caroline og jeg os ned sammen med alle de mange andre, der også havde fundet skyggen i Frederiksberg Have.
Og der blev vi et par timer indtil vi fandt ud af at fortsætte på græsplænen i Birkerød, hvor vi på bedste sammenskuds maner fik mixet den lækreste grillmiddag på benene...
I morgen har vi ingen planer - altså bortset fra lektier og bad. Ungerne vil rigtig gerne bare være på Gyvelholm, så det bliver sådan. Lige indtil vi finder på noget andet...
Tja, det er vel nærmest 2 sider af sammen sag. I hvert fald i dag hvor 6.000 kvinder havde valgt at bruge noget af dagen på at løbe Iforms Kvindeløb på Frederiksberg. Og iblandt de 6.000 kvinder var Caroline og jeg.
Jeg var ellers noget skeptisk. Især pga formen, der slet ikke kan måle sig mod tidligere års løbeform. Jeg har ikke løbet ret meget det sidste 3/4 år, men er dog kommet lidt i gang indenfor den sidste måneds tid. Så jeg vidste godt, at jeg sagtens kunne gennemføre. Men tiden...hvad skulle der mon blive af den?
Skeptismen blev yderligere forstærket af det varme vejr for jeg synes bare, at det er SÅ hårdt at løbe i varmen. Og der har sikkert været flere undskyldninger. Så det var godt, at vi skulle afsted med Caroline og hendes børn - og med Steffen, der skulle passe de 4 unger, mens vi pustende og støndende og trampende bevægede os rundt på gader og stræder på Frederiksberg.
Og det skulle jo selvfølgelig vise sig, at det blev alle tiders dag. Totalt god stemning. Totalt mange mennesker. Totalt søde børn. Og totalt tilfredsstillende resultat, der godt nok var 3½ minut langsommere end sidste år ved samme tid. Men hvad gør det?!Steffen havde slået sig ned i Frederiksberg Have med unger og tæppe og diverse ting til at putte i munden og efter en halv times tid (godt og vel) smækkede Caroline og jeg os ned sammen med alle de mange andre, der også havde fundet skyggen i Frederiksberg Have.
Og der blev vi et par timer indtil vi fandt ud af at fortsætte på græsplænen i Birkerød, hvor vi på bedste sammenskuds maner fik mixet den lækreste grillmiddag på benene...
I morgen har vi ingen planer - altså bortset fra lektier og bad. Ungerne vil rigtig gerne bare være på Gyvelholm, så det bliver sådan. Lige indtil vi finder på noget andet...
lørdag den 10. maj 2008
Her er beviset
- på at vi allerede her i starten af maj måned har været i vandet. Både Kristian og Emil havde jo debut sammen med Jimmy for tre uger siden. Og Emil gentog succesen en uge efter. Så han har taget førerfeltet hvad angår havbadning ano 2008.
Det var faktisk super super dejligt og meget meget friskt. Ungerne havde gerne set, at jeg havde pjasket lidt mere rundt, men en forholdsvis lang løbetur (der er ret lavt i Tisvilde - så man skal et godt stykke ud før man kan smide sig) i det kolde vand, en dukkert med hele kroppen og en lang gåtur tilbage var faktisk ok for mig!
Peter var mand for at måle vandtemperaturen med sit meget fancy termometer. Og den svingede fra 17,3 nær strandkanten til 14,1 hvor vi dyppede...og det er da rimelig friskt!
Ellers har det jo bare været en helt fantastisk sommerdag på sommerlandet! Og på sommerhavet. Jimmy sejler hele pinsen.
Lige nu er de i Fåborg og håber at turen i morgen bliver gennem Alsund. Men det ved de vist ikke helt endnu. Vi håber at få ham hjem på kort visit i løbet af ugen - men det ved vi heller ikke helt endnu...
Det var faktisk super super dejligt og meget meget friskt. Ungerne havde gerne set, at jeg havde pjasket lidt mere rundt, men en forholdsvis lang løbetur (der er ret lavt i Tisvilde - så man skal et godt stykke ud før man kan smide sig) i det kolde vand, en dukkert med hele kroppen og en lang gåtur tilbage var faktisk ok for mig!Peter var mand for at måle vandtemperaturen med sit meget fancy termometer. Og den svingede fra 17,3 nær strandkanten til 14,1 hvor vi dyppede...og det er da rimelig friskt!
Ellers har det jo bare været en helt fantastisk sommerdag på sommerlandet! Og på sommerhavet. Jimmy sejler hele pinsen.
Lige nu er de i Fåborg og håber at turen i morgen bliver gennem Alsund. Men det ved de vist ikke helt endnu. Vi håber at få ham hjem på kort visit i løbet af ugen - men det ved vi heller ikke helt endnu... fredag den 9. maj 2008
Højt at flyve...
...dybt at falde...
Det er ret præcist det, der sker, når man er i Det Gyldne Tårn. Og det var lige præcis det, Jimmy og jeg var, da vi var i Tivoli. Et eller andet sted er det bare fuldstændig absurt, at lade sig spænde helt og aldeles fast, hvorefter man bliver hejst 60 meter op i luften - kun for kort efter at lade sig skyde ned mod jorden i raketfart.
Men op skulle vi (syntes især Jimmy) og bevares - der er smukt på toppen. Endnu engang huskede min søde kæreste mig på, at jeg skulle nyde udsigten og det lykkedes os da også at få øje på Bellahøj og Parken i den tid, vi hang deroppe. Ja, det var lige før vi kunne se vores nye hus.
Hvor lang tid vi hang og dinglede er uvist. 10 sekunder måske - selvom det egentlig føles længere. Men lige pludselig sætter udyret sig i gang, hvorefter der er dømt frit fald, skrig, skrål og høje grin på den fede måde for det kilder for vildt i mange. Det er sådan lidt 1-2-3-CHOK agtig og så er det hele overstået =0)
Det er ret præcist det, der sker, når man er i Det Gyldne Tårn. Og det var lige præcis det, Jimmy og jeg var, da vi var i Tivoli. Et eller andet sted er det bare fuldstændig absurt, at lade sig spænde helt og aldeles fast, hvorefter man bliver hejst 60 meter op i luften - kun for kort efter at lade sig skyde ned mod jorden i raketfart.Men op skulle vi (syntes især Jimmy) og bevares - der er smukt på toppen. Endnu engang huskede min søde kæreste mig på, at jeg skulle nyde udsigten og det lykkedes os da også at få øje på Bellahøj og Parken i den tid, vi hang deroppe. Ja, det var lige før vi kunne se vores nye hus.
Hvor lang tid vi hang og dinglede er uvist. 10 sekunder måske - selvom det egentlig føles længere. Men lige pludselig sætter udyret sig i gang, hvorefter der er dømt frit fald, skrig, skrål og høje grin på den fede måde for det kilder for vildt i mange. Det er sådan lidt 1-2-3-CHOK agtig og så er det hele overstået =0)36 små og 1 stort...
...JA, der er selvfølgelig tale om de HURRA'ER, der blev hvisket/ råbt på det øvre dæk af familierestaurenten "Pirateriet" i Tivoli. Og JA, det var selvfølgelig efter at der var blevet sunget fødselsdagssag - den med instrumenterne (trommer, guitar og fløjte)...
Faktisk var det anden gang den dag, at der blev sunget fødselsdagssang for mig, da mine søde kollegaer også brød ud i sang efter at de havde fået is - kl. lidt i et for jeg skulle jo skynde mig hjem, så vi kunne komme i Tivoli, hvor vi skulle mødes med mormor og bedstefar (alias mor og Peter)
Ungerne havde glædet sig i måneder (det havde vi andre nu også) og var super spændte på om de i løbet af vinteren var blevet høje nok til at prøve Dæmonen og Himmelskibet. Spændingen blev udløst ved billetlugen, hvor der er en lille tivoli-måle-mand - og heldigvis var de et hårsbredde højere end 1.32 som er grænsen for de to forlystelser. Det eneste de ikke kunne prøve var Radiobilerne og Det gyldne Tårn. Men alt andet...sikke en fest...
Emil og Jimmy var - efter et par hurtige ture i klassikerne "piratskibene", rutchebanen og minen (måske bedre kendt som baljerne) - hurtigt i køen til Himmelskibet. Kristian skulle ikke nyde noget af at komme derop - så vi andre blev på jorden og prøvede andre forlystelser. Men det skulle vise sig at være en helt fantastisk oplevelse, som både jeg og Kristian kom op i senere. What a view!!!
Faktisk var det anden gang den dag, at der blev sunget fødselsdagssang for mig, da mine søde kollegaer også brød ud i sang efter at de havde fået is - kl. lidt i et for jeg skulle jo skynde mig hjem, så vi kunne komme i Tivoli, hvor vi skulle mødes med mormor og bedstefar (alias mor og Peter)
Ungerne havde glædet sig i måneder (det havde vi andre nu også) og var super spændte på om de i løbet af vinteren var blevet høje nok til at prøve Dæmonen og Himmelskibet. Spændingen blev udløst ved billetlugen, hvor der er en lille tivoli-måle-mand - og heldigvis var de et hårsbredde højere end 1.32 som er grænsen for de to forlystelser. Det eneste de ikke kunne prøve var Radiobilerne og Det gyldne Tårn. Men alt andet...sikke en fest...
Emil og Jimmy var - efter et par hurtige ture i klassikerne "piratskibene", rutchebanen og minen (måske bedre kendt som baljerne) - hurtigt i køen til Himmelskibet. Kristian skulle ikke nyde noget af at komme derop - så vi andre blev på jorden og prøvede andre forlystelser. Men det skulle vise sig at være en helt fantastisk oplevelse, som både jeg og Kristian kom op i senere. What a view!!! 
Det var lidt sjovt at stå i køen med de to små, der nød stor respekt fra de andre Tivoligæster. Flere af de store (voksne) drenge var noget nervøse for at komme helt til tops, men kunne godt se, at de måtte bide tænderne sammen, når der stod to små krudtugler og smilede over hele ansigtet!Sammen tilgang gjorde sig gældende for Dæmonen: Emil og Jimmy kridtede banen op med en hæsblæsende tur i Dæmonen, som bare var helt vildt sjov - og efter et stykke tid og lidt tænken over tingene, blev vi andre lokket med derop. Og det var hæsblæsende og helt vildt sjovt, så vi var der flere gange. Også efter at vi havde spist - men det skete der nu slet ikke noget ved.
Ind imellem blev det også til hotdog, en kæmpe is, en tur i Den Flyvende Kuffert, Det Gyldne Tårn for børn, hvor de selv hiver sig op (og for de voksne, der bestemt ikke selv hiver sig op...), Kamelen og Odinexpressen. Behøver jeg at sige, at det var en fantastisk eftermiddag/aften? Og at det var et par trætte, men glade og stolte børn, der satte sig ind i bilen ved 21-tiden?
Der er vist ingen tvivl om at min fødselsdag ligger højt på hitlisten over mærkedage - måske kun overgået af deres egen fødseldag og juleaften. Ungerne snakker allerede om, at de glæder sig til min fødselsdag næste år - men hvem ved om der bliver til en Tivolitur inden. Vi kan jo snart cykle derind...Og så gjorde det i øvrigt slet ikke noget, at vejret bare viste sig fra sin aller skønneste side - hvilket vist tydeligt ses på billederne, der ligeså godt kunne være taget i Thailand.
Der er vist ingen tvivl om at min fødselsdag ligger højt på hitlisten over mærkedage - måske kun overgået af deres egen fødseldag og juleaften. Ungerne snakker allerede om, at de glæder sig til min fødselsdag næste år - men hvem ved om der bliver til en Tivolitur inden. Vi kan jo snart cykle derind...Og så gjorde det i øvrigt slet ikke noget, at vejret bare viste sig fra sin aller skønneste side - hvilket vist tydeligt ses på billederne, der ligeså godt kunne være taget i Thailand.
Abonner på:
Opslag (Atom)
